Judaskysset

Politikens Forlag, 2008, 368 sider

Den 53-årige efterskolelærer Ursula Olesen har egentlig affundet sig med tanken om at være single resten af livet, da den unge, flotte Jakob Heurlin dukker op og fejer benene væk under hende. Ursula glemmer alle forsigtighedsregler og nyder sit livs mest stormende kærlighedsaffære – indtil hun en dag opdager, at Jakob er forsvundet med hele hendes formue.

Da Ursula ikke kan få sig til at søge hjælp hos politiet, henvender hun sig til Dan Sommerdahl, som straks går i gang med at finde den mystiske ægteskabssvindler. Det bliver en lang og overraskende efterforskning, der viser sig at have forbindelse til et bestialsk mord på en ung studerende i et haveskur ved Christianssund.


Bogen er solgt til udgivelse i Norge (Cappelen Damm), Sverige (Piratförlaget), Island (Forlagid), Frankrig (Gaïa) og Italien (Marsilio Editori).