5’er ved Italiensvej:

Sporvogn nummer 5 kørte ad Backersvej ud til Formosavej-sløjfen og tilbage igen mod Brønshøj. Her er stoppestedet på hjørnet af Backersvej og Italiensvej.

 

Daells Varehus:

Den aspirerende fotomodel Conny Mortensen får sin debut i Daells Varehus’ legendariske katalog, der blev sendt ud til adresser i hele landet, så også fruer og piger i provinsen kunne ekvipere sig efter de nyeste modeluner – og til en rimelig pris.

 

Fiat 500:

En lille, italiensk Fiat 500 klemt inde mellem en flok københavnske sporvogne. Det er nærmest hele romanens handling koncentreret i ét billede. Hovedpersonen, Vittoria Contini, elsker sin Fiat!

 

Fotopiger:

Ingen af de to friske fotomodeller i denne annonce er Conny Mortensen. Men det kunne lige så godt have været tilfældet.

 

Rødvin:

I 50’erne blev der kun serveret rødvin ved ganske særlige og festlige lejligheder. Det har været svært for Vittoria Contini at forstå. I hendes hjemland var der vin på bordet hver dag – også til børnene.

 

 

Højfjeldssol:

I denne annonce tilrådes det, at man giver sin blege baby en gang højfjeldssol. Svært at forestille sig en solarium-indehaver slippe godt fra en tilsvarende anbefaling i dag.

 

Tæppe:

Indbegrebet af et succesfuldt par i deres smagfulde hjem: Han i tweedjakke og slips, hun i cardigan-sæt og tækkelig nederdel.

 

Torpedo BH:

Conny Mortensen har naturligvis det seneste, torpedo-formede skrig i buste-holdere.

 

Imperial sæbe:

Annoncerne blev mere vovede i slutningen af 50’erne. Se bare den næsten nøgne kvinde her. Conny Mortensen står i romanen model til et tilsvarende foto – og hendes katolske veninde Vittoria er forfærdet.

 

Garderjubilæum:

I juni 1958 fejrede
Livgarden 300 års jubilæum ved en storstilet parademarch i Københavns centrum. Vittorias arbejdsgiver, lægen Ejnar Møller, skal som gammel garder naturligvis marchere med.

 

Grammofonplader:

Det var ikke meget popmusik, der blev spillet i Statsradiofonien i 50’erne. Havde man lyster i den retning, var der kun to muligheder: At finde frem til Radio Luxembourg (samt fra efteråret 1958 Radio Mercur) – eller investere i grammofonplader.

Tilbage til bogens side

Teenager i 60’erne – billedside til De Voksnes rækker

 

Brylcreem:

I dag er der næsten ingen herrer, som bruger Brylcreem til at holde frisuren på plads, men i 1958 var det nærmest umuligt at finde et mandehoved uden det fedtede stads. Også dengang kunne man finde slåfejl i overskrifterne …

 

Femina:

I 50’erne og 60’erne blev noget af det bedste grafiske design produceret. Se bare denne Femina-forside fra 1958. Rent blær!

Madonna:

Vittoria Continis kæreste eje er en Madonna-statuette, som hun harslæbt med sig hele vejen fra Rom. Den Hellige Jomfru er hendes vejleder, hendes trøst og hendes sidste bånd til alt det, hun har forladt.

 

1958 kort:

Sådan så Sundbyøster ud i 1958, før metroen skar sig igennem kvarteret og delte Italiensvej midt over. Vejene omkring Italiensvej har italienske bynavne: Marsalavej, Sorrentovej, Ravennavej, Paduavej osv. Der er også i vore dage virkelig rart, men ikke specielt italiensk.

 

Smøger:

Det var ikke alene tilladtat annoncere for cigaretter – man måtte også gerne ryge dem. Overalt! I biografer,sporvogne, fly og børneværelser. For slet ikke at tale om i restauranter, på arbejdspladser og i så godt som alle hjem. Host!

 

Strygebræt:

Vasketøjet tog tid dengang. De færreste havde fuldautomatiske vaskemaskiner og måtte klare sig med gruekedel og knofedt. Og når tøjet skulle stryges, var der ikke noget med lækre, tefalbelagte dampstrygejern. Det var virkelig hårdt arbejde – uge efter uge.

Svajerløb:

Svajerne er nu om dage forsvundet ud af gadebilledet; raske teenageknægte, der bragte varer ud for de lokale handlende på store, tunge ladcykler. Det var en kunst at køre en longjohn, og kun de dygtigste svajere har vel kunnet deltage i Land og Folks festlige arrangement.

 

Vespa:

Fra Vittorias hjemby bredte
Vespaen sig til hele Europa som et symbol
på alt, hvad der var ungt og smart, og naturligvis kører en af personerne i romanen Italiensvej på sådan en.

 

Sundby Remise:

Et godt stykke ude ad Amagerbrogade – lige efter Elbagade-krydset, hvor Sundbyøster Plads i dag ligger – lå i sin tid Sundby Remise, hvor sporvognene
boede om natten.

 

Købmand:

Supermarkeder var der ikke mange af i 50’ernes København. Man gik til ismejeriet efter mælk og smør, til købmanden efter kolonial, til slagteren efter kød, til grønthandleren efter grøntsager og til bageren efter brød. For en italiensk husmor som Vittoria er udvalget skuffende: Ingen hvidløg, ingen olivenolie, ingen parmesanost, ingen af de krydderurter og sydlandske grøntsager, hun har været vant til hjemmefra. Hvordan skal man dog lave et ordentligt måltid under de vilkår?