Anna Grue har både vid, bid og gode hverdagsskildringer uden klicherytteri i sine krimier, der fortælles i et originalt, gedigent sprog og har plot, der turneres elegant og overrumplende. (…) En grumt god bog, der cementerer Anna Grues plads blandt de fem bedste danske kvindelige krimiforfattere.
***** Anna Pia Holmgaard, Alt for Damerne
Hun gør det igen. Holder niveauet med sin skaldede detektiv Dan Sommerdahl, der nu omsider smider sit pressefoldede Gant-skjorte-image og letter trykket til anden side. Fint at ryste grunden under hans byhusidyl, inden han selv, hunden, den rødhårede lægekone og de halvvoksne unger går i ét med det øvrige inventar i en kliché af en bagtæppeskitse. Anna Grue ved jo godt, det ikke holder i længden. Derfor må hovedperson plus løsøre på psykisk kogeprogram, inden der går for meget gruppekram i den. (…) Med ’Kunsten at dø’ leveres en dejlig stramt komponeret krimi, som altid fuld af mundrette replikker og spænding strøet generøst på rette sted.
Anette Dina Sørensen, Politiken
Anna Grue er vitterlig veloplagt, sarkastisk spids og rapt raffineret i ”Kunsten at dø”, hvor hun elegant udskifter den engelske ”whodunits” herregård med et realityshow på en øde ø. Her mødes mennesker i en sluttet kreds, og død musik opstår.
**** Bo Tao Michaëlis, Ekstra Bladet
Der ligger allerede en pointe i titlen: ”kunsten”. Det er en roman om kunstnere – forfattere, skulptører, skuespillere m.v. Og om de folk, der lever ikke af kunst, men af kunstnere: Anmeldere som ikke altid er vellidt hos deres ofre, eksperter der administrerer fondsmidler og støtteordninger, og mæcener der muligvis har skumle bagtanker. Alt det er snedigt vævet ind både i plottet og i de dramatiske begivenheder undervejs. Så snedigt, at det ellers tydelige tema først for alvor gik op for denne læser, da romanen efterfølgende blev tænkt igennem. (…) Anna Grue byder atter på et vel udtænkt plot og solid underholdning. Personerne er interessante, og det afværger, at der går ugebladsføljeton i historien – en fare, som lurer et par gange. Uhyggen er stigende i takt med stadig flere mystiske antydninger, som naturligvis alle får deres betydning for opklaringen. Der er vist kun at sige, at Anna Grue har gjort det igen. Anbefales.
Anton Koch-Nielsen, www.kochskrimier.dk
Offeret er så usympatisk, at det er lige før man godter sig: »Der fik du den, din lede mokke«. (…) Kamille er afskyet som få. Som kunstner bliver hun regnet for kedelig, men hendes indflydelse i kunstverdenen er enorm. Med Flemmings kunstlærerkærestes ord: »Hendes udsmykninger finder du kun på fjernt beliggende hospitaler og et enkelt grønlandsk rådhus … Kamilles hovedværk er hendes arbejde i de forskellige udvalg og fonde og den slags.« Hendes position er uantastelig og hun elsker at skalte og valte med sin magt – at sylte eller afslå legatansøgninger, at smede rygter – virtuost svineri.
Katinka Bruhn, Weekendavisen
Agatha Christie sidder i sin himmel og ser mildt ned på Anna Grue. “Kunsten at dø” er nemlig en elegant opdateret version af Christies klassiker “En af os er morderen” – nu tilsat reality-tv, humor (hvilket gamle Agatha ikke havde for meget af) og Dan Sommerdahl, den kvindebedårende og skaldede detektiv fra “Dybt at falde” og den fremragende “Judaskysset”.
**** Anne Sophia Hermansen, Fyens Stiftstidende
Anna Grue skildrer forløbet spændende og psykologisk troværdigt. Personerne kommer til at interessere en som læser, og ideen med at genoplive en krimiklassisk iscenesættelse i en nutidig ramme er elegant udført. Nu ser vi frem til bind fire i serien.
***** Henrik Tjalve, Dagbladenes Bureau
Anna Grue skriver krimier med stort K – genrefaste, underholdende, letløbende. Kritikken af kunstverdenen stikker ikke videre dybt, men hun har et godt greb om karaktertegning og -udvikling. Oplagt strand- og lufthavnslæsning.
**** Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende